udgangspunkt.com

                                              - et kunstnernetværk

 
 

Hist på vejen var den let omskrevne titel på udstillingen i Brøndsalen på Frederiksberg 13. - 23. december 2008.

15 kunstnere havde sat hinanden og hverandre stævne. Et stævne, hvor hver refererede mere eller mindre direkte til to af de andre, så de udstillede værker i nogen grad kom til at være som perler på en snor. I udstillingen var snoren dog klippet over, perlerne trillet af, og det var herefter op til publikum at finde forbindelserne eller bare studere værkerne. De 15, der længere nede nævnes i tilfældig orden, har det tilfælles, at de i kortere eller længere tid har opholdt sig på samme uddannelsessted. Derudover er der ikke meget andet end kunsten, livet, døden og kærligheden, der binder dem sammen, hvilket betyder at værkerne fra titlen går ud ad minimum lige så mange veje, som der er udstillere.

De 15 var: Aniara Ariel, Maria Ström Svensson, Bjørn Ignatius Øckenholt, Lene Sandvang, Anne Lorenzen, Eva Linstow, Kit Kjølhede Laursen, Mariann Thymann Schoop, Hanne Christine Gottlieb, Ulla Dige Grønberg, Ina Mance, Maikie Worning, Lotte Kirkeby, Hanne Jakobsen, Henny Lund.

Klik på billederne for at se dem større

Hist på vejen..i Brøndsalen på Frederiksberg, den 13. - 23 december 2008.